Spring til indhold

Pizza

Min livret siden jeg var 12 år – jeg ææælsker den 🍕

INGREDIENSER

Pizzabund:

150 g. grahamsmel
350 g. hvedemel
35 g. gær
3 dl. vand
2 spsk. olie
1 knivspids salt

Fyld:

1 bundt porre (jeg bruger 2 bundter)
1 kg. gulerødder (jeg bruger 2 kg.)
2 spsk. olie
1 tsk. karry
1 spsk. oregano
(Jeg bruger ekstra krydderier, både fordi jeg bruger flere grøntsager og fordi jeg ææælsker smagen)
Salt & peber
400 g. skinke (du kan bruge hvad du ønsker og mere eller mindre – det er ikke så vigtigt)
250 g. revet ost (igen mere eller mindre – det bestemmer du)

SÅDAN GØR DU

• Opløs gæren i lunken vand og tilsæt resten af ingredienserne – ælt godt eller kør på røremaskine.

• Lad dejen stå og hvile, mens du skræller og river gulerødderne.
Rengør porrene og skær dem i skiver.

• Kom olie og krydderierne på en pande (del det i 2 eller gå all in og brug dobbelt)
Kom gulerødderne på og lad dem svitse et stykke tid, mens du holder øje, til de er bløde.

• Mens du svitser på panden, deler du dejen i 2 og ruller dem ud til pizzabunde – de må gerne være skæve 😉 Kom dem på bagepapir og over på en bageplade.

• Når gulerødderne er færdige fordeler du dem på de 2 pizzabunde.

• Nu kommer du igen olie og krydderier på panden og tilsætter porrerne. Lad også dem stå og svitse… og blive godt bløde.

• Når de er klar fordeler du dem oven på gulerødderne.

• Tilføj så skinke/kylling eller hvad du ønsker og til sidst et godt lag revet ost.

• Nu smider du dem en tur i ovnen – ca. 18-20 min. ved 225 grader.

Verdens bedste pizza er nu klar 😋

Velbekomme

Kh. Maybritt