Hvordan ved jeg, om psykoterapi er noget for mig?
Hvis du oplever stress, angst, uro, sorg, livskriser eller føler dig fastlåst i livet, kan psykoterapi være en god støtte. Du behøver ikke have “store problemer” for at gå i terapi. Mange kommer også, fordi de ønsker mere ro, klarhed og bedre trivsel.
Hvordan foregår en psykoterapi-samtale?
En samtale foregår som en tryg og fortrolig samtale, hvor vi tager udgangspunkt i din situation. Du bestemmer tempoet, og der er plads til både tanker, følelser og det, der kan være svært at sætte ord på. Mit fokus er, at du føler dig mødt, set og forstået.
Hvor mange samtaler har man typisk?
Det er meget individuelt. Nogle har brug for få samtaler for at få klarhed og konkrete redskaber. Andre ønsker og har brug for et længere forløb, hvor vi arbejder mere i dybden med mønstre, relationer og selvforståelse. Vi taler løbende om, hvad der giver mening for dig.
Kan jeg få psykoterapi online?
Ja. Jeg tilbyder online psykoterapi, hvis du ønsker fleksibilitet eller bor længere væk. Mange oplever, at online terapi fungerer rigtig godt, og at det kan være trygt at sidde hjemme i egne omgivelser.
Hvad kan jeg få hjælp til i psykoterapi?
Jeg hjælper blandt andet med stress, angst, uro, overtænkning, lavt selvværd, sorg, livskriser og relationsudfordringer. Psykoterapi kan også hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, arbejde med gamle mønstre og finde mere ro og retning i livet.
Hvor foregår samtalerne?
Samtalerne kan foregå ved fysisk fremmøde i Askov ved Vejen (6600). Der er parkering lige ved døren. Du kan også vælge online terapi.
Er den gratis forsamtale uforpligtende?
Ja. Den gratis forsamtale er helt uforpligtende. Den er en mulighed for at mærke efter, om du føler dig tryg, og om jeg er den rette psykoterapeut til at støtte dig.